Dæk og Fælge ABC
Vi har samlet div. info og lovgivning vedr. dæk og fælge. Data er kun vejl.)
Sådan læses et dæk:
Her kan du se hvad de forskellige tal og koder på dit dæk betyder..
Når du monterer nye fælge på din bil, er der to krav, som skal være opfyldt, før det er lovligt.
Sporvidde
Du kan forøge din bils sporvidde med 20 mm (10 mm på hver side) uden dokumentation. Du skal dog regne ud fra den mindste sporvidde anført på bilens standardtypegodkendelsesattest. Bilen kan nemlig være godkendt med flere forskellige fælge, som giver bilen forskellige sporvidder.
Hvis den nye fælg giver en endnu større sporviddeforøgelse, eller formindsker sporvidden, skal der foreligge en TÜV attest som dokumentation. Er du i tvivl om hvilke fælge du må sætte på din bil er vi naturligvis klar til at hjælpe.
Skærmreglementet
Dine nye hjul skal også overholde skærmreglementet for at være lovlige. Her skal hele hjulet være inden for skærmen inkl. dæksidens runding. Er det ikke opfyldt, er hjulet ikke lovligt, uanset om det opfylder sporviddereglen eller ej.
Hvorfor er loadindex vigtigt?
Dækkets loadindex angiver, hvor meget hver enkelt dæk kan bære i kg. Det er vigtigt, at du vælger dæk, der har korrekt loadindex til din bil, ellers risikerer du at din bil ikke bliver godkendt ved syn og det kan være forsikringen ikke dækker, hvis du kører på dæk med forkert loadindex.
I bilens manual kan du finde det anbefalede loadindex.
Hastigheds koder
Hastighedsindekset er den højst tilladte hastighed for et dæk, når dækket når belastet og når dæktrykket er justeret korrekt. Hastighedsindekset (E) er et bogstav på siden af dækket, det ses altid efter belastningsindekset (D).
Hastighedskoden står altid sammen med dækkets bæreevne, da de to hænger sammen. Altså er dækkets maksimale tilladte hastighed kun er gældende op til dækkets maksimale bæreevne. Dvs. at man i tilfældet på billedet har en maksimal hastighed ”V” på 240 km/t så længe bæreevnen ”91” 615 kg. ikke overskrides.
For enkelte højhastighedsdæk f.eks. med hastighedskode ”YR” eller ”ZR” er sammenhængen mellem hastighedskoden og bæreevnen mere direkte. Ved ”ZR” kan maksimale hastigheder over 240 km/t tillades, dog med en lavere maksimal belastning i kg. Dette kan have relevans ift. sportsbiler med en meget høj hastighed og en relativt lav totalvægt.
De mest almindelige hastighedskoder oversættes således:
ET mål
ET betyder “Einpresst tiere” på tysk og oversat til dansk kaldes det “indpresning” eller “indpresnings mål”. ET målet definerer helt præcis hvor langt inde, eller ude fælgen er placeres i forhold til bilens ydre skærmkant.
Det er ubredt misforståelse at når der er problemer med at dækket skraber mod skærmkanten at det er fælgbredden eller dækket bredde der er synderen, for i de fleste tilfælde er ET målet der er skævt i forhold til bilens dimensioner.
ET målet, eller indpresnings dyben, måles i millimeter og fabrikanten af bilen har lavet nogle værdier ud fra fælgbredderne der passer.
Jo højere ET målet er, jo længere inde under bilen vil fælgen sidde, og omvendt sidder fælgen længere ude mod skærmkanterne ved et lavere ET mål.
Loven foreskriver at man må afvise med max 10mm fra den originale sporvidde. Det vil sige at hvis din bil er født med ET35 kan du gå ned til ET25 og op til ET45 ifølge loven, dog er det stadig ET målet, fælgens bredde og bilen der afgør om det vil sidde korrekt.
FORKLARINGER PÅ DÆKAFMÆRKNING
Angivelser på dækafmærkninger gør det nemmere at vurdere dækkets kvalitet, efter 3 kriterier :
- Brændstofforbrug (6 klasseringer - A, B, C, E, F, G).
- Opbremsning på våd vej (5 klasseringer - A, B, C, E, F).
- Støj på grund af rullemodstand (en dB).
Klasse A svarer til den bedste ydeevne og bogstavet G til den dårligste.
BRÆNDSTOFFORBRUG
Rullemodstand på dæk medfører et stort energiforbrug.
Klasseringen gør det muligt at vurdere hvor meget brændstof man kan spare på 100 km, i forhold til klasse A
OPBREMSNING PÅ VÅD VEJOVERFLADE
Denne klassering måler dækkets opbremsningsevne. Jo hurtigere opbremsning desto bedre klassering.
Testen går ud på at foretage en nødopbremsning med 80km/t og at måle bremselængde.
Forskel på ydeevne måles i forhold til den bedste klassering A.
RULLEMODSTANDSTØJ (I DB)
Det resultat som kan aflæses på dækket er støjniveau målt i en bil som kører med 80km/t ved hjælp af en mikrofon placeret 7,5 m fra banen.
Hvad er et helårsdæk?
Sommerdæk egner sig bedst til kørsel om sommeren, ligesom vinterdæk egner sig bedst til vejrforholdene om efteråret og vinteren. Der findes dog også en dæktype kaldet helårsdæk, som kan være relevant for mange af os. Selvom helårsdækket naturligvis ikke har hverken sommerdækkets eller vinterdækkets egenskaber, så kan helårsdækket være en fin løsning, hvis du kører mellem 5.000 og 10.000 km om året - og hvis du om vinteren typisk først er på vejene, når de er ryddet for evt. sne og is.
Helårsdæk er mærket S-M og rigtig mange har også sne og bjergtop.
Hvornår skal jeg køre på sommerdæk – og hvorfor?
Du skal køre på sommerdæk i sommerhalvåret, dvs. fra først i april til sidst i oktober. Årsagen til dette er, at sommerdæk er lavet til at køre på vejene med de temperaturer, der typisk er i disse måneder. Med sommerdæk på din bil i sommerhalvåret, står den bedre fast, den styrer bedre – og bremser bedre. De fleste sommerdæk, der findes på markedet i dag, er lavet af fuldsyntetiske gummiblandinger, som er energibesparende at køre på om sommeren, mens de - når vejbanen om vinteren bliver kold - bliver hårde og plastikagtige i konsistensen. Vejgrebet bliver dermed meget ringe.
Hvornår skal jeg køre på vinterdæk – og hvorfor?
I vinterhalvåret, dvs. i perioden fra ca. 1. november til 1. april, er det sikrest at køre på vinterdæk. Vinterdæk er fremstillet med silika produkter og/ eller naturgummi, hvilket betyder, at de bevarer smidigheden selv under meget lave temperaturer. Derved både bremser og styrer de perfekt.
Det er en meget dårlig idé at køre på vinterdæk hele året, da dækkene ikke kan tåle de høje vejtemperaturer, vi har om sommeren. Ved høje temperaturer vil vinterdækkene blive hårde i gummiet, og bremseeffekten vil være kraftigt nedsat. mange vinterdæk er kun vinterdæk med 3mm mønster selv om lovgivningen siger 1,6mm.
